Produktionsleder med stærke projektlederkompetencer

Har du lyst til at være med til at forme fremtidens produktioner i DR? Så kan det være dig, vi søger som produktionsleder. DR’s produktionsafdeling er i rivende udvikling. Vi arbejder strategisk med at skabe mere fleksible, effektive og sammenhængende produktionsformer, der understøtter nye formater, flere platforme og en bedre udnyttelse af vores samlede kapacitet på tværs af DR. 
 

I DR Medieproduktionsstyring i Aarhus søger vi en produktionsleder med stærke projektlederkompetencer, der kan føre komplekse produktioner sikkert fra idé til færdig produktion. Du skaber overblik, sikrer fremdrift og en klar opgavefordeling. Du samler redaktion, produktionshold og eksterne samarbejdspartnere om en fælles retning og sikrer, at de rette personer bliver involveret på de rette tidspunkter.

 

Stillingen kombinerer produktionsledelse med projektlederopgaver, hvor du skal drive projekter fra start til slut. Det betyder, at du ikke alene skal have styr på økonomi, ressourcer, planlægning og leverancer, men også kunne lede og drive projekter på tværs af formater og platforme, som f.eks. reportage, formaterede serier, produktion til sociale medier, videopodcast, outreach og events.  

 

Vi er i gang med at udvikle hvordan vi bruger produktionsledelse på tværs af produktioner. Derfor forventer vi, at du engagerer dig aktivt i udviklingen og tager initiativ, når du får øje på muligheder for at forbedre produktionsmetoder og processer. Du har solid produktionserfaring og kan se, hvordan de forskellige dele af en produktion afhænger af hinanden. Du får samarbejdet til at fungere på tværs af fagligheder – også når nye produktionsformer og arbejdsmetoder skal tages i brug. 

 

Dine vigtigste opgaver: 

 

  • Planlægge, koordinere og lede produktioner fra opstart til færdige produkter 

  • Skabe struktur, overblik og tydelige processer i komplekse forløb med mange afhængigheder 

  • Involvere relevante personer og koordinere samarbejdet mellem redaktion, produktionshold og eksterne samarbejdspartnere 

  • Sikre budgetoverholdelse og følge op på løbende ressourceforbrug 

  • Forbedre arbejdsprocesser for øget effektivitet og være med til at indføre nye produktionsmetoder 

 

Vi ser gerne, at du… 

 

  • som minimum har stor dokumenteret erfaring med ledelse af reportageproduktion, men også meget gerne andre formater 

  • har solid erfaring med at holde styr på budgetter og ressourcer 

  • har erfaring med at lede både større og mindre hold, produktioner og projekter 

  • kan skabe struktur og få arbejdsprocesser til at hænge sammen og involvere de rette personer på tværs af fagligheder 

 

Har du også erfaring med liveproduktion, er det en fordel, men ikke et krav lige så vel, som det er et plus, hvis du har erfaring med at lede, planlægge og koordinere postproduktion. 

Du er nysgerrig, engageret og fleksibel og bevarer roen og overblikket, også når tempoet stiger, og planen får brug for en plan B. Du kan stå fast og træffe beslutninger, også i modvind. Du finder løsninger, kommunikerer tydeligt og får de forskellige bidrag til at spille sammen, så produktionen bevæger sig videre i en fælles retning. 
 

Om os 

I Medieproduktionsstyring i Aarhus producerer vi en mangfoldighed af programmer i samarbejde med indholdsredaktionerne. Du bliver en del af et dedikeret produktionsmiljø, hvor vi arbejder for at skabe indhold af høj kvalitet til alle danskere. Vi har fokus på at udvikle vores arbejdsgange og produktioner, så vi altid er på forkant med nye teknologier og formater. 

 
Om ansættelsen 

Dit daglige arbejdssted vil være DR i Aarhus. DR er til stede i hele landet, ud over optagelser på lokation, kan der forekomme arbejde på DR’s andre adresser. 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem DR og relevant fagorganisation. 
 

Er du interesseret? 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Ansøgningsfristen er 18. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Du er velkommen til at kontakte Miriam Nejsum på mine@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen. 
 
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund. 
 
Vi bestræber os på at sikre en fair rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere. Derfor vil vi gerne frabede os unødvendige personlige informationer og billede på CV’et. 


I DR får du cirka 2700 kolleger fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde - uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelseinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdenklasse.

Vil du med ombord?

Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

FAKTA OM JOBBET

Stilling:  Produktionsleder med stærke projektlederkompetencer

Stillingstype:  Fuldtid
Arbejdssted:  Aarhus
Afdeling:  Produktionsledelse og Grafik
Ansøgningsfrist:  18.11.2026

Hjemmeside: www.dr.dk/job