Programdirektør for DR
Vil du sætte en ny, inspirerende retning for DR’s programmer og indholdsformater på tværs af alle platforme og til alle generationer?
Vi leder efter et fagligt fyrtårn med en stærk vision for, hvordan DR’s programmer og indholdsformater i fremtiden kan samle danskerne på tværs af forskelle.
Du har en veludviklet fornemmelse for, hvilke typer indhold vi behøver netop nu og de kommende år på tværs af genrer og generationer. Du er særligt drevet af at skabe og udvikle nye typer indhold til børn og unge, du har særdeles stærke samarbejdsevner og formår at skabe resultater sammen med både kolleger i DR og samarbejdspartnere i alle dele af de kreative sektorer i Danmark. Det forventes, at du har en klar plan for acceleration af innovation, læring og brugerinddragelse.
Programdirektøren har ansvar for såvel ekstern som intern udvikling og produktion af indhold i alle formater til alle platforme indenfor områderne børn, unge, fakta, sport, underholdning og livsstil.
Du refererer til Indholdsdirektøren og indgår i Indholdsledelsen. Som hold tager vi fælles ansvar for prioriteringer på tværs af DR’s indhold og publicering. Vi arbejder formålsdrevet og datainformeret med at virkeliggøre DRs strategi Forskellige Sammen, i ét fælles kollektiv på tværs af DR.
Opgaver og kompetencer
Vi søger en Programdirektør med stærk faglighed, solid ledelseserfaring og en sikker fornemmelse for, hvad der kan samle danskerne i en tid, hvor konkurrencen om brugernes opmærksomhed er hårdere end nogensinde.
Du skal sætte en tydelig retning for programområdet og udvikle indhold, der samler danskerne og skaber værdi.
Vi lægger vægt på, at du kan:
-
omsætte DR’s strategi til en stærk programretning og udvikle programmer, formater og indholdsuniverser med tydelig public service-værdi og gennemslagskraft
-
være på toppen af moderne mediefagligheder – også dem, der er på vej – og have solid forståelse for de mere klassiske som TV, radio og streaming med fokus på innovation, test og løbende evaluering af, om vores public service-indhold virker efter hensigten
-
lede kreative fagligheder og skabe rammer, hvor idéer kan vokse, samtidig med at du prioriterer skarpt og tør stoppe det, der ikke virker
-
bruge data, brugerindsigter og effektmålinger til at udvikle, prioritere og evaluere indhold – uden at miste den kreative dømmekraft
-
bringe kreative kræfter fra hele Danmark i spil og udvikle stærke idéer og nye formater i samarbejde med kreatører, produktionsmiljøer og eksterne partnere
-
kommunikere åbent, transparent og ofte – og bidrage aktivt til den offentlige samtale om DRs indhold, publicistiske valg, kreativitet og trends i det danske samfund
-
skabe en lærende, eksperimenterende og samarbejdsorienteret programkultur, hvor DR løbende tester, lærer og udvikler indhold, der betyder noget for danskerne
-
gennemføre større forandringer, der udvikler organisering, samarbejdsformer og kultur, og mobilisere følgeskab på tværs af fagligheder
Vi forventer, at du har ledelseserfaring fra medie-, program-, produktions- eller kreative miljøer samt erfaring med at udvikle formater, porteføljer eller indholdsuniverser. Du har forståelse for digitale platforme, internetkultur og ændrede brugerbehov, og du kan skabe fremdrift i komplekse samarbejder. Stærke samarbejds- og forhandlingsevner er vigtige, ligesom evnen til at mobilisere følgeskab blandt profiler, værter, redaktører, producenter og specialister.
Erfaring med commissioning, produktion, streaming eller samarbejde med digitale kreatører er en fordel, men ikke et krav.
Som person er du modig, nysgerrig og handlekraftig. Du kan begejstre og udfordre, få idéer til at blive til virkelighed og samtidig skabe ro om retningen. Du tror på, at kreativitet og dataforståelse kan gå hånd i hånd.
Du har programfaglig tyngde og blik for det næste
Om ansættelsen
Du vil referere til Indholdsdirektør, Naja Nielsen.
Tiltrædelse er 1. januar eller hurtigst muligt derefter.
Der er mulighed for at have dagligt arbejdssted på alle DRs lokationer, men stillingen indebærer tilstedeværelse i DR Byen flere dage ugentligt.
Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Du søger stillingen ved at klikke på ”Ansøg nu” i højre side. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.
Ansøgningsfristen er d. 12. november 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 16., 17. eller 18 november.
Vi forventer at afholde 2. samtaler d. 23., 24. eller 25. november. I forbindelse med 2. samtalerne vil vi anvende test, som du vil modtage tilbagemelding på forud for 2. samtalen.
Du er velkommen til at kontakte Indholdsdirektør Naja Nielsen på naja.nielsen@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.
DR’s nye strategi ’Forskellige sammen’ er svaret på, hvordan DR skal være med til at styrke demokratiet i en verden i forandring. Syv pejlemærker og tre strategiske mål sætter retningen. Du kan læse mere om DRs strategi her.
Stilling: Programdirektør for DR
Skærmlæsere kan ikke læse følgende søgbare oversigt.
Følg dette link til vores jobsøgningsside for at søge efter de ledige stillinger i et mere tilgængeligt format.