Projektleder til tværgående vejrprojekt
Hvad betyder det danske vejr for naturen, mennesker og vores samfund? Det er omdrejningspunktet for ’Danmarks Vejr i Forandring’, et treårigt partnerskabsprojekt med DR, DMI, Statens Naturhistoriske Museum, LIFE Fonden, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. søger projektleder
Sammen vil partnerne engagere danskere på tværs af landet gennem medieindhold, undervisning, borgerinddragende forskning og aktiviteter, der gør vejret og naturens forandringer nærværende og til at forstå. Projektet skal blandt andet skabe nye læringsforløb, naturaktiviteter og events for børn, unge og familier.
Vi søger en projektleder, der kan samle trådende og sikre koordinering, fremdrift og sammenhæng på tværs af partnerne. Sekretariatsledelsen af projektet ligger hos DR, og ansættelsen er således i DR.
Jobbet
Som projektleder bliver du en central drivkraft i et stort, tværgående partnerskab. Du får ansvar for den overordnede koordinering af projektet og for, at partnerne arbejder sammen om at føre projektbeskrivelsen ud i livet.
Det indebærer blandt andet:
-
at planlægge og facilitere styregruppemøder og møder i den tværgående koordinationsgruppe
-
at sikre fremdrift, overblik og sammenhæng mellem projektets forskellige spor og aktiviteter
-
at følge op på beslutninger, milepæle, leverancer, tidsplaner og risici
-
at koordinere samarbejdet mellem DR og de eksterne partnerorganisationer
-
at understøtte projektets redaktør og de arbejdsgrupper, der etableres på tværs af partnerne
-
at varetage administration af budgetter og afrapportering til fondsparterne
-
at bidrage til fælles planlægning og kommunikation, så aktiviteterne spiller sammen på tværs af organisationer
-
at skabe gode rammer for samarbejde mellem forskellige fagligheder, sektorer og arbejdsformer
Din arbejdsplads bliver i DR Byen i teamet, som arbejder med tværgående projekter og fælles samtaler og du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet i DR, i særdeleshed projektet redaktør.
Om dig
Kan du genkende dig selv i nogle af de følgende, kan det meget vel være dig, vi søger:
-
Du har erfaring med projektledelse og kan skabe struktur og fremdrift i komplekse projekter.
-
Du er stærk til at koordinere mange interessenter og holde styr på både helheden og detaljerne.
-
Du trives med at facilitere møder, følge op på aftaler og sikre, at beslutninger bliver omsat til handling.
-
Du er god til at skabe tillidsfulde samarbejder på tværs af organisationer og fagligheder.
-
Du arbejder selvstændigt, systematisk og vedholdende – også når flere spor bevæger sig samtidig.
-
Du kommunikerer klart og kan tilpasse din formidling til forskellige samarbejdspartnere.
-
Du motiveres af projekter, der bringer natur, videnskab og kultur sammen og engagerer mennesker i hele landet.
-
Du har et par års erhvervserfaring
Det er desuden en fordel, hvis:
-
du har erfaring med fondsfinansierede projekter, herunder budgetopfølgning og afrapportering
-
du har arbejdet i partnerskaber med flere organisationer
-
du har interesse for formidling af naturvidenskab og kultur.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.
Derfor opfordrer vi interesserede kandidater til at sende deres ansøgning snarest muligt.
Stillingen
Du bliver ansat i DR og arbejder tæt sammen med projektets redaktør og partnere. Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset til projektperioden på tre år.
DR ønsker at afspejle samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stilling: Projektleder til tværgående vejrprojekt
Skærmlæsere kan ikke læse følgende søgbare oversigt.
Følg dette link til vores jobsøgningsside for at søge efter de ledige stillinger i et mere tilgængeligt format.