Liveredaktør til DR Bornholm

Har du lyst til at lede et hold af engagerede journalister og sætte retning for redaktionen i en landsdel, hvor tidens store dagsordener bliver nærværende for almindelige mennesker?

DR Nyheder tilbyder en unik mulighed for, at du kan udleve dine ambitioner og udvikle dig som journalistisk leder. Hvis du har et godt øje for, hvad der betyder noget for bornholmernes hverdag og kan drive det til journalistiske historier på flere platforme, så er du den rette til jobbet.

 

Om jobbet

Du bliver en del af ledelsen på DR Bornholm sammen med dine redaktørkolleger og redaktionschefen med ansvar for, at afdelingen når sine publicistiske målsætninger, gennemfører forandringer i sin organisation, journalistik og formidling samt lever op til DR’s strategi - Forskellige Sammen.

Vi udkommer både regionalt på P4 og nationalt på dr.dk, TVA og Radioavisen. Vi arbejder målrettet med formater som reels på dr.dk samtidig med syv timers daglig liveradio til bornholmerne. Det er derfor vigtigt, at du kan se historierne på flere platforme og har stærke digitale kompetencer, som betyder, at du kan udvikle vores digitale formater ud fra brugernes behov.

Som liveredaktør møder du nogle morgener klokken 5.00 og står i spidsen for DR Bornholms liveredaktion fra dagens begyndelse, når bornholmerne vågner. På andre dage møder du klokken 8.30 sammen med vores reporterhold og bruger dagen på at se fremad med fokus på ideudvikling og coaching af reporterne, planlægning af journalistiske satsninger samt feedback.

Sammen med DR’s øvrige distrikter har vi ansvaret for dækningen af indlandshistorier. Når vi står med en vigtig nyhed fra vores område, påtager du dig redaktøransvaret på vegne af hele DR Nyheder.

Som liveredaktør får du en central rolle på redaktionen som det naturlige midtpunkt for journalistikken og for hele holdet af værter og reportere samt dine redaktørkolleger i resten af DR Nyheder.


Din profil

  • Du er god til at inspirere og lede journalister under forandringer og give konstruktiv feedbak. Du forstår at prioritere skarpt og kan tage ansvaret på dine skuldre uden at miste det etiske kompas.
  • Hvis du har redaktørerfaring, så er det en klar fordel. Du kan også være en erfaren nyhedsjournalist, der er klar til tage en ledelsesopgave på dig. Det afgørende er, at du har ambitioner som leder.
  • Du har indsigt i digitale og visuelle formater som fx reels og kan drive og udvikle redaktionen i en digital retning med historier til dr.dk, der kan engagere yngre målgrupper.
  • Du har blik for historier, der optager bornholmerne. Du kan se, hvordan de store dagsordener får tydelige konsekvenser for borgerne og hverdagslivet, uanset om emnet er en presset kommuneøkonomi, gigantiske energiprojekter eller truslen fra vores russiske nabo mod øst.
  • Du forstår, hvad det kræver at opnå gennemslagskraft på flere platforme, når vi arbejder med en større nyhedshistorie fra Bornholm.
  • Du er god til at samarbejde med kolleger i en stor organisation.
  • Du trives med mange varierede opgaver. Vi er en lille redaktion, og der er behov for, at alle påtager sig flere forskellige opgaver. 

Vi tilbyder

  • En stilling med stort ansvar og afvekslende arbejdsopgaver
  • Mulighed for at din redaktions historie sætter dagsordenen i hele landet på tværs af DR Nyheders platforme og bliver et samtaleemne i køen i supermarkedet på Bornholm
  • En arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden og prioriterer din udvikling og trivsel
  • At kunne bo og arbejde i en helt særlig og inspirerende landsdel i Danmark

Om os 

Vi er en redaktion med omkring 20 medarbejdere, som producerer bornholmske nyheder og historier til hele landet. Regionalt sender vi på hverdage syv timers direkte radio til bornholmerne på P4. Vi har samtidig et tæt samarbejde med DR Nyheders øvrige redaktioner. Det er vigtigt for os at komme ud og se vores kilder i øjnene, og vi sætter en ære i at lave historier fra hele øen - til hele landet.

Liveredaktør til DR Bornholm

Kontakt

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Thomas Kofoed Poulsen på tkp@dr.dk eller 61306695.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv senest fredag den 12. november 2026 klokken 12.00. 

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”søg stillingen” i højre side.


I DR får du cirka 2700 kolleger fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde - uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelseinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdenklasse.

Vil du med ombord?

Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

FAKTA OM JOBBET

Stilling:  Liveredaktør til DR Bornholm

Stillingstype:  Fuldtid
Arbejdssted:  Rønne
Afdeling:  DR Bornholm
Ansøgningsfrist:  12.11.2026

Hjemmeside: www.dr.dk/job